Kontrol er en illusion

Samler du på tryghed?

Det gjorde jeg i mange år og fik derfor lyst til at skrive lidt om det her med at turde leve vores liv med bevidstheden om, at vi faktisk ikke kan kontrollere det.

At skulle acceptere, at uanset hvad du forsøger, så har livet det med at slå dig ud af kurs på den ene eller anden måde. Det er en udfordring, jeg selv kender og som har fyldt meget i mit liv. Jeg brugte nemlig mine første 30 år på at navigere i min hverdag på en måde, så jeg nogenlunde vidste, hvordan vejen så ud længere fremme. Jeg har samlet på tryghed og forudsigelighed og kontrol har været mit værktøj til at opnå det.
Og nej, - jeg var lykkelig uvidende om, at det var dét mønster, jeg levede i.

Men kontrol er en illusion.

Forandring kan ikke styres. Nogle gange slår det ned som lynet, andre gange hvisker det indefra.

To gange er mit fundament forsvundet under mig, da jeg blev ramt af, hvad vi i tarottens verden kalder ”et Tower moment”. Da jeg blev skilt og skulle (op)finde en ny hverdag og mig selv igen, og da jeg blev stresssygemeldt og efterfølgende mistede mit job. Det var rædselsfuldt og skræmmende.

Jeg er sikker på, at du også kan genkende følelsen. Ubehaget ved voldsomme forandringer er både angstprovokerende og udfordrende.

Har du et sæt tarotkort, så prøv at se på kortet ”The Tower”. Det viser præcis denne følelse råt for usødet. Man er ikke i tvivl, vel?

Så hvordan navigerer vi så i livet, når det slår revner?

Vi kan rende rundt og forsøge at holde fast i de små stykker af fundament, der er tilbage. Desperate og udmattede af at holde sammen på noget, der var. Holde os selv fast i illusionen om, at hvis vi bare forsøger lidt hårdere, så indfinder stabiliteten sig igen.

Jeg har selv forsøgt den tilgang, men har erkendt, at det oftest blot medfører endnu mere udmattelse - for sandheden er, at trygheden først indfinder sig, når vi giver slip på at ville kontrollere udfaldet.

Wauw, det er bare svært! Man kan jo ikke bare give slip og lade livet flyde derudaf – eller hvad?

Naturligvis er der forskel på situationer, hvor vi kastes pludseligt ud i forandringer så som sygdom, fyring, ulykker osv. og så de gange, hvor vi selv aktivt søger forandringen. Når krisen rammer, finder de fleste heldigvis fodfæste igen ved at søge professionel hjælp og støtte.

Men hvad med den forandring, som kommer snigende indefra?

Hvad hvis vi mærker, vi er blevet lidt for trætte af hamsterhjulet, jobbet er uinteressant og ønsket om at gøre noget andet, er blevet til en ihærdig stemme indeni. En hvisken, der dukker op i bilen på vej hjem og når du lægger hovedet på puden om aftenen og mærker, at de ting du ellers altid har elsket, pludselig føles værdiløse.

Det er HER du skal spidse ører, for det er præcis dér, at noget nyt kalder på dig.

• Måske du står ved en skillevej eller er i en overgangsfase i dit arbejdsliv eller parforhold?

• Måske du føler dig fastlåst og er i tvivl om, hvorvidt du er det sted i livet, du gerne vil være?

• Måske børnene er flyttet hjemmefra og din rolle, tid og hverdag forandret, men du ved ikke helt, hvad du skal stille op med det?

Uanset hvad det handler om, så er der en længsel og den udfordrer følelsen af kontrol og tryghed. Du mærker måske ønsket om forandring, men samtidig er det svært at tage skridtet ud i uvisheden.

I get it. Det gør jeg virkelig. Men livet har det med at være insisterende. Stemmen indeni forsvinder ikke og konsekvensen af ikke at lytte til den er, at du kan blive mere ulykkelig.

Der er en grund til, at stemmen siger, som den gør – og heldigvis vil den dig det bedste.